Vælg en side

Birger Elmedal

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 76 til 90 (af 170 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Ændret arealberegning #31156
    Birger Elmedal
    Deltager

      :D

      som svar til: Breaking News #31132
      Birger Elmedal
      Deltager

        Kære alle,

        Vi er i elgjagtudvalget blevet gjort opmærksom på at også Rörshult er omfattet af elgkalvejagt februar ud. Så hvis der er nogle der er sultne efter mere elgjagt så er både Rörshult og Sigislaryd åbne, knæk og bræk.

        Kh, Tue

        som svar til: Sidste elgjagt, 2019-2020 #31122
        Birger Elmedal
        Deltager

          Afslutning her på sæson 19/20 på Gödeshult. Johnny skød en kalv fra post 5. Efter godt og slidsomt hundearbejde af Jesper og undertegnede blev kalven fundet ca 150 meter fra skudstedet. Vi har så afsluttet sæsonen med at skyde kvoten for Gödeshult og Hökaskruv op. Der er som bekendt mulighed for kalv på Sigislaryd februar ud, for to eller flere medlemmer. Knæk og bræk.

          Kh, Tue

          som svar til: Fri elgjagt? #31117
          Birger Elmedal
          Deltager

            5. Elgjagt. Vi startede på Rörshult, hvor formanden indtog pladsen på stige 13a, et ny forsøgspas på grænsen mellem de tætte graner og højskoven ned imod ledningsgaden. Han får fornøjelsen af en ganske stor elgtyr, som uheldigvis ikke var på kvoten. Jagten fortsættes på Gödeshult og Sigislaryd i to hold, der desværre ikke observerer elg. Søndagens jagt udspiller sig på Hökaskruv hvor der observeres ko og kalv tæt på tårn 53. Kalven observeres senere, alene tæt ved tårn 50 og der bruges mange kræfter fra både Gregers og Lars som hundeførere på at opdrive kalven, desværre uden held.

            som svar til: Fri elgjagt? #31115
            Birger Elmedal
            Deltager

              Kære jagtkammerater,

              Nu er vi kommet så vidt at kalvejagten på Sigislaryd kan gives fri. Tilmed er kalvejagten forlænget til 29 februar. Man skal huske på at der skal to konsortiemedlemmer til at gå på kalvejagt. Meld tilbage til elgudvalget hvis der skydes noget.

              Kh, Tue

              som svar til: Afrapportering fra fjerde elgjagt #31109
              Birger Elmedal
              Deltager

                Jeg skal lige bede alle der havde fotos fra jagten om at sende dem i kopi til mig, helts i fuld størrelse (ikke sms).

                På forhånd tak,

                Tue

                som svar til: Afrapportering fra fjerde elgjagt #31105
                Birger Elmedal
                Deltager

                  Kære alle, her en kort beretning fra fjerde elgjagt:

                  Endeligt en succesfuld weekendelgjagt. Vi entrerede med Gregers hundefører der mødtes med Jesper ved bommen kl 0720. Skytterne blev fordelt med jagtvognen med Mortens venlige hjælp. Gregers hund gik området igennem i den østlige side. Der blev observeret elg ved pas 12, hvorefter Gregers satte afsted imod pas 12. Imens dette postyr foregik hørte jeg en hundeglam nordligt for pas 39. Intet blev observeret i den forbindelse og da vi var tæt på lukketid for dette drev, mente jeg vi skulle afblæse. Lars protesterede grundet han hørte elgen stadig var aktiv og vi fortsatte. Kort efter lød der en del larm og pludseligt præsenterer en elgkalv og en gråhund sig ca 100 meter inde fra skellinien, den står med front imod mig og observerer. Jeg finder kalven i sigtet, den vender sig for at forsvinde, da der sidder noget uvant i skydetårnet. Jeg afgiver et skud på bladet, men den tegner ikke, så jeg afgiver skud imens den løber væk fra tårnet. Da den er på vej imod naboens jord bliver magasinet tømt og kalven ligger forendt 50 meter fra skellet. Hunden bliver ved elgen og efter et stykke tid kommer en noget slukøret hundefører gående. Vi snakker om løst og fast, han siger at de har ikke skudt særligt mange elge i år, 3 stykker. Han bliver stående imen vi taler videre indtil Gregers og Lars kommer med deres hunde. Eftermiddagens jagt bliver aflyst.

                  Elgen bliver skindet og hængt op ved hjælp fra Morten, Jesper og Hardy.

                  Søndag bliver der drevet jagt på Gød og Sigislaryd om formiddagen. Der bliver ikke observeret nogle elge der. Søndag eftermiddag bliver der drevet jagt på Rörshult og der observeres ko og kalv af Hardy da han går på plads mod stige 13a. Vi prøver med Lars og Frejas hjælp at skubbe dem mod skytterne. Jeg sidder i tårn 13 og observerer koen alene gående imod det vestlige skel. Kalven er desværre ikke at se noget sted.

                  Mandag forlægges elgen med stor hjælp fra Jens Kristiansen og Hardy. Imens har Morten I skudt en fin gris på Rolfs tårn. Den forlægges samtidigt.

                  Kh, Tue

                  som svar til: Julefrokost #31100
                  Birger Elmedal
                  Deltager

                    Lars, der er vist rigeligt af mad, så kom glad. Der er dog ingen der har meldt ind omkring brød… Et penibelt emne, når nu jeg skal sige det. Jeg kan tage et par hvide brød med, men der bliver nok konsumeret mere rugbrød og ikke at forglemme fedt. Kunne man finde noget rugbrød uden hvedemel i, mon??

                    som svar til: Julefrokost #31096
                    Birger Elmedal
                    Deltager

                      Lyder fint i mine ører

                      som svar til: Julefrokost #31085
                      Birger Elmedal
                      Deltager

                        Jeg kommer først fredag, men bliver til tirsdag (rettet fra mandag). Æbleflæsk? Blodpølse?

                        som svar til: Våbensmuglere? #31075
                        Birger Elmedal
                        Deltager

                          Kære jagtkammerater,

                          Dem af os der skyder med lyddæmper burde nok overveje om man skulle udfylde denne blanket https://politi.dk/-/media/mediefiler/dokumenter/landsdaekkende/vaaben/generelle-blanketter/blanketter-offentlige/p70415-deklaration-vedr-ud-og-indfrsel-af-skydevben-og-tilhrende-ammunition.pdf?la=da&hash=4203406A88CC98499333834BB9E51E19C973438C

                          Og køre indenom kystvejen 16 i Kastrup, få stemplet kvitteringen og lovligt udføre den farlige “våbendel” som en lyddæmper er. På hjemrejsen skal man endnu engang indenom kystvejen og aflevere den del af blanketten man har fået stemplet på udturen.

                          Alternativet er, i tilfældet af at man møder en nidkær tolder (sandsynligheden er der nu hvor der er indført punktvis paskontrol ved broen) at man kan blive tiltalt for våbensmugling.

                          Blanketten kan med fordel udfyldes med stamdata før udskrivning.

                          Mvh, Tue

                          som svar til: Tredje elgjagt og deltagelse #31066
                          Birger Elmedal
                          Deltager

                            Kære jagtkammerater,

                            Jeg er lidt ked af at læse hvor mange afbud der er til tredje elgjagt, det er ganske svært at afvikle jagt med så store arealer og så få skytter. Jeg vil gerne opfordre til at deltage mere og til at skrive sig på listen tidligt, så jeg har mulighed for at planlægge derefter. Hvis deltagerlisten fortsætter som i dag er der tre skytter plus en gæst. Det er ikke nok til at afvikle en decideret elgjagt og jeg vil overveje om den skal aflyses. Ærgerligt med de fine observationer der er noteret fra præmieren, men det kan blive udfaldet.

                            Kh, Tue

                            som svar til: Anden elgjagt #31060
                            Birger Elmedal
                            Deltager

                              Kære alle,

                              Vi indledte jagten med afholdelse af parole i det gule hus med de få deltagere der var tilstede: Hardy, Kai, Morten I, Stig, Rolf og undertegnede. Vi nød en drømmekage druknet i Mortens afrikanske chokolade/kokos-likør, der var den eneste måde denne likør kunne indtages på. Vi har tidligere prøvet at tømme den, uden succes, da den i sig selv var ganske udrikkelig.

                              Lørdag morgen mødtes vi ved bommen 0600 og satte kursen imod Rörshult hvor Morten og Bella drev området af, desværre uden at støde på noget vildt. En hyggelig frokost blev indtaget, pølser på restaurant fodkold. Derefter stævnede vi ud med målet Gödeshult. Der var det Rolf der havde fået tildelt fodturen rundt i terrænet, desværre uden at snuble over hverken elg, gris eller råvildt. Da vi afblæste jagten og trillede hjemad, noterede vi at gutterne på den første gård man kører igennem havde skudt en elvkalv…

                              Søndag blev afviklet lidt utraditionelt da antallet af skytter var så småt som det var. Vi lavede en J-formet skyttekæde fra 15-33-34-35 og 14A, hvortil der blev drevet fra bag-bommen i stenørkenen.

                              Resultatløst omgrupperede vi til 7a, 8, 9, 10 og slutteligt 13. Morten gik tur med Bella sønden fra og forsøgte at drive vildtet op imod skyttekæden. Området må omdøbes til elgenes motorvej ifølge Mortens beretning om mængden af spor. Dog var der desværre ikke noget på vores side af skellet, men Morten mente de var smutte ind til naboen. Til gengæld blev der observeret en del tjurer og stødt et enkelt rådyr.
                              Så det blev afslutningen på den anden elgjagt, med håbet om flere deltager til tredje og en afslutning hvor der kunne komme lidt vildt på paraden.

                              Kh,

                              Tue

                              som svar til: Anden elgjagt #31055
                              Birger Elmedal
                              Deltager

                                Kære jagtkammerater,

                                af hensyn til planlægning af jagten næste weekend ville det være rart at have afklaret hvor mange der deltager i jagten. Kunne jeg på det stærkeste opfordre til at melde til/fra på skemaet i god tid før jagten?

                                Og jeg vil yderligere gerne opfordre til at man inviterer gæster til deltagelse i jagten, så vi kan sikre den bedste bemanding som muligt.

                                Mvh,

                                Tue

                                som svar til: en beretning om forløbet af den forgangne elgpræmiere #31053
                                Birger Elmedal
                                Deltager

                                  Kære alle,

                                  hermed en lille beretning omkring elgjagten her i uge 42. Vi startede med et noget amputeret hold på tyve skytter/hundefolk. Vi mødtes i restauranten til parole og fællesmiddag der blev tilvejebragt af Per og undertegnede.

                                  Mandag morgen blev drevet afviklet uden de store forstyrrelser af vildtet, vi fik lov til at meditere i fred blandt de falmende blade. Eftermiddagen så ud til at blive afviklet i samme takter, men midt på eftermiddagssåten lyder meldingen fra post otte at der er elg. Dette skærper alles opmærksomhed og sanser. Et stykke tid efter lyder 2 skud fra post 35 og meldingen elgko nedlagt går ud på radioen.

                                  Koen bliver med vildtslæden og Lars’ motorspil bjærget og lagt på traileren. Efter en kort parade og lykønskninger til skytten (Henrik Kristiansen, min gæst) går de fleste til sit. Henrik, Jens Fisker, Stig og jeg får hængt koen op i slagteladen, løftet spillet lidt længere op (koen havde en anseelig længde), afmonteret dens frakke og ca 21:00 går vi imod den ventende aftensmad.

                                  Tirsdag bliver der observeret to forskellige sæt ko & kalv og en tyr på Rörshult, ingen af hvilke der kom til skud. Et opløftende element er at der ikke blev hørt skud fra naboerne. Per snubler over en rotte gris på 5-6 stykker på Gödeshult.

                                  Ved onsdagenes drev bliver der observeret to forskellige sæt ko & kalv på Gödeshult, en tyr på Rörshult, en voksen elg på Sigislaryd og en gris. Yderligere en tyr observeres på Rörshult.

                                  Til det sidste drev i årets præmiere bliver til sidst i drevet observeret en pindtyr ved post otte.

                                  Vi afsluttede med forlægning af koen ved Birgitte, Hardy, Jens Fisker, Per og Rolf. Vi besluttede som sædvanligt at Jens Fisker skulle grundet hans store indsats også deltage i kødfordelingen.

                                  Der skal lyde en stor tak til alle der ydede en indsats, særligt til driverne der asede gennem det hårde terræn.

                                  Slutteligt blev der uddelt opgaver til oprydning, rengøring og fælles fodring. Det skal nævnes fra råvildt og griseudvalget at der må meget gerne være et stærkt fokus på trilletøndernes foderindhold, da de synes at være et stærkt lokkemiddel for grisebasserne.

                                  Husk at indrapporter tårnstatus via formularen på google-drev.

                                  Kh, Tue

                                Viser 15 indlæg - 76 til 90 (af 170 i alt)