Vælg en side

Steen Hagedorn

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 721 til 735 (af 739 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Ny kode på bommene #29476
    Steen Hagedorn
    Nøgleansvarlig

      Der er efter aftale med markejeren sat nye koder på bommene. Dvs. de bomme, der før havde 1109, har nu fået koden 0480.

      som svar til: Udlejning af satellit #29475
      Steen Hagedorn
      Nøgleansvarlig

        Som nævnt, var det jo kun en prøveballon for at lodde stemningen internt, den eksterne markeds interesse og markejerens holdning.

        Her trumfer markejerens holdning så, hvilket heldigvis ligger på linje med de flestes ønske.

        Økonomien er stram, men ikke katastrofal. Vi kan altså ikke det, vi gerne vil. Det er derfor hensigten at styring og koordination af økonomiske dispositioner i udvalgene skal forbedres.

        Vi håber på, at få økonomien lidt op ifm. elgjagten.

        PS: I løbet af de få dage jeg har haft annoncen på, er der kommet 8 henvendelser fra yderst interesserede. Jeg har henvist dem til at skrive sig på ventelisten til Lammamo.

        som svar til: Udlejning af satellit #29472
        Steen Hagedorn
        Nøgleansvarlig

          Vores økonomi er, som bekendt, ikke den bedste lige øjeblikket. Jeg annoncerer derfor forsøgsvis udlejning af Gödeshult for at se, om der vil melde sig kunder inden elgjagten. Det skal ikke tages som udtryk for, at der er tagen nogen beslutning om noget som helst, men kun for at være på forkant. Efter elgjagten er værdien jo mere beskeden. Skulle vi så få brug for det, og hvis vi beslutter det, så har vi på denne måde undgået at forpasse muligheden.

          Den vil i givet fald blive udlejet for jagtåret ud med tårne, åtelpladser, fodermaskiner og elgkalvekvote og evt. fortsat fodring mod ekstra betaling.

          Lad mig høre om jeres meninger.

          som svar til: Vejene har fået navne #29468
          Steen Hagedorn
          Nøgleansvarlig

            Efter afstemning, debat og en længere sagsbehandlingstid, er der endelig sat navn på alle vejene på Hökaskruv. Nogen vil endog have opdaget, at der er kommet vejskilte op. Vejene har, af respekt for den nation de nu ligger i, fået svenske navne.

            Det endelige resultat er:

            Vejen fra indgangsbommen ud til det første sving ved naturreservatet hedder: Huvudvägen
            Vejen derfra og over til T-krydset og vejen ud mod Stenørkenen hedder: Mellanvägen
            Vejen fra T'et og ud til den anden bom ved hovedvej 31 hedder: Bakvägen
            Vejen fra T'et ud gennem Stenørkenen til den bageste indgang hedder: Ôkenvägen
            Vejen ned langs gærdet, som starter 150m vest for Sumpen, hedder: Gärdesvägen
            Tværvejen fra Huvudvägen over til tårn 7 hedder: Sjuvägen
            Den nye blinde vej, der går fra Sjuvägen hedder: Blindvejen
            Vejen ned til markejerens hus hedder: Christiansväg

            som svar til: Vejnavne #29461
            Steen Hagedorn
            Nøgleansvarlig

              Afstemningerne om vejnavne har følgende resultat:
              Vejen ned til markejerens hus: Christiansvej
              Tværvejen over til tårn 7: Syvvejen
              Den nye blinde vej: Blindvejen

              Alle vejnavnene blev vedtaget med et overbevisende flertal.

              Vi mangler stadig vejnavne på vores to store veje, hovedvejen og den i den modsatte side, samt den ud til Stenørkenen. Er der nogen der vil komme med bud på disse navne?

              som svar til: Nye foderpladser #29457
              Steen Hagedorn
              Nøgleansvarlig

                Mogens og Poul har sat nogle af de nye trebenede fodertårne med hejseværk op. Disse tårne er ikke i første omgang sat op med henblik på jagt, men med henblik på at finde af om der er vildsvin, eller om vi kan tiltrække nogen. Der er derfor ikke i første omgang sat et tilsvarende jagttårn op.

                OBS! Derfor skal der ikke fyldes majs på i forbindelse den almindelige foderturnus. Derved bliver tårnet nemmere at flytte, hvis ikke der er bid. Man må derimod gerne lige smøre lidt trætjære på, når man kommer forbi. Man må også meget gerne kigge efter graden af aktivitet og melde tilbage i denne gruppe.

                Der er opstillet 2 af disse tårne på Hökaskruv. Det ene står ved tårn 45. Det står ca 30 m før, når man kommer fra Syvvejen.

                Det andet står på Blindvejen ca 150 m før vendepladsen på venstre side.

                Det tredje tårn er opstillet på Sigislaryd lige bag garagen ved campingvognen. Mogens har stillet tjære, der hvor foderet står. Så man er mere end velkommen til smøre noget på, når man kommer forbi.

                som svar til: Nedlagt Vildsvin #29454
                Steen Hagedorn
                Nøgleansvarlig

                  Tillykke med svinet, Kenneth! ;)

                  Du mangler måske lige at fortælle, at den faktisk blev sporet af en dygtig og meget modig gravhund, Bjarnes Marie.

                  som svar til: behov for ny tårnliste #29451
                  Steen Hagedorn
                  Nøgleansvarlig

                    Det er rigtigt, Jesper. Vi mangler en opdateret liste. Jeg har derfor kontaktet Werner, da det egentlig er hans område. Han er i gang med en sådan liste. Han er også i gang med at opdatere skiltningen i terrænet.

                    Jeg kommer nok derop i løbet af næste uge og bliver i givet fald weekenden over. Det gør Claus og Werner også. Jeg har brug for at opdatere positioner på tårne og stiger. Jeg forestiller mig, at vi lige stikker vores hoveder sammen deroppe i næste uge og får styr på disse ting.

                    Mvh. Johnny

                    som svar til: Fodertårne og andet godt #29450
                    Steen Hagedorn
                    Nøgleansvarlig

                      De seneste rygter vil vide, at de nye trebenede fodertårne med hejseværk er sat op …… og …. virker fortræffeligt! Det vil sige, at det bliver langt nemmere at klare fordertjansen, når man er alene.

                      Der er dog en vigtig ting, siger Werner, når man sænker foderapparatet, skal man passe på ikke at sænke så lavt, at afskærmningen på foderautomaten rør jorden. Werner oplyser ikke i denne forbindelse, om dette råd kommeer ud af praktisk erfaring. ;O)

                      Spøg tilside, så er vi tæt på dummebøder i form af en ekstra arbejdsweekender mv, hvis man glemmer dette råd fra Werner.

                      Jeg har i den forbindelse oversat den engelse brugsanvisning til indstilling af foderautomaten. Fra medlemsmenyen har jeg lavet adgang til en ny download side, hvorfra man kan downloade denne brugsanvisning samt brugsanvisningen til den foderautomat, der sidder på den gamle type fordertårn.

                      Fra den nye download side er det også muligt at downloade andre ting som vedtægter, jagtregler, Orux mv.

                      som svar til: Kørsel på Skovvejene #29448
                      Steen Hagedorn
                      Nøgleansvarlig

                        Vores markejer renoverede som bekendt skovvejene på Høkaskruv sidste efterår. Disse fine nye veje fik utilsigtet en ublid medfart her i foråret. Det skyldtes dels at frosten i jorden holdt længere end sædvanligt i år, og dels at vores planlagte arbejdsdage lå præcis i de dage, hvor frosten løsnede.

                        Det gav anledning til skader, der mildt sagt, men meget forståeligt, ikke forblev ukommenteret af markejeren. Nu har markejeren igen renoveret vejene.

                        Det betyder, at vi fremover bliver nødt til at være langt mere hensynsfulde i vores brug af skovvejene. Det gælder ikke bare i den ovennævnte situation men generelt. John og jeg har derfor besluttet,

                        • at vi fremover kun må køre 20 km/t på skovvejene.

                        Dette vil snarest blive indskrevet i Jagt og Drift.

                        som svar til: Peter fodring 25 maj #29447
                        Steen Hagedorn
                        Nøgleansvarlig

                          Tak for god feedback, Peter. Mht. majs så har Rolf fundet et sted ved Nykøbing F., hvor vi kan købe billig majs. Jeg har derfor aftalt med Rolf, at han køber 600 kg, som han tager med op i denne weekend.

                          som svar til: Konsortiemøde 2013 #29441
                          Steen Hagedorn
                          Nøgleansvarlig

                            Referat fra
                            konsortiemødet
                            fredag den 1. febuar 2013
                            i Harløse

                            Referatet kan downloades her:

                            http://lammamo.se/doc/Referat_konsortiemoedet_2013.doc

                            som svar til: Møde i Alsterbro- Kråksmåla ÄSO den 25. marts 2013 #29440
                            Steen Hagedorn
                            Nøgleansvarlig

                              Møde i Alsterbro- Kråksmåla Älgskötselområde for jægere og markejere den 25. marts 2013 i Folkets Hus Alsterbro.
                              Mødet blev afholdt med det formål at jægere og markejere sammen, på trods af forskellige interesser, udarbejder og godkender en älgskötselplan for de næste tre år 2013 – 2015. Denne plan udarbejdes på baggrund af indsamlet information om fx:
                              • Elgobservationer
                              • Statistikker om afskydning i de foregående år
                              • Bedømmelse af den nuværende elgstammes størrelse, som jo er langt større end de enkelte jagtområders størrelse og de enkelte älgskytsområder
                              • Statistik vedr. elgskader på skov og andre følgeskader på den biologiske mangfoldighed
                              • Statistik vedr. trafikulykker forårsaget af elg
                              • Anden dødelighed af elg
                              På denne baggrund diskuteredes hvilken målsætning, der skal være for elgstammens udvikling i vores älgskytselområde (ÄSO). Desuden blev der diskuteret om behov for eventuelle rekommandationer og regler.
                              Der var stor enighed om, at tillid var bedre end mere bureaukrati og det endelige forslag til målsætning for de næste 3 år blev godkendt. Dette forslag sendes til Älgforvaltningområdet (ÄFO, der inkluderer flere ÄSO), som udarbejder en älgforvaltningsplan, der skal godkendes Vildtforvaltningsdelegationen i Länsstyrelsen i Kalmar Län. Dvs. hele dette svenske bureaukrati til syvende og sidst ender med en endelig beslutningstagen af denne styrelse, som består af 1½ mand, hvoraf den ene (fuldtidsmanden) er en kvinde.
                              Sådan er altså det svenske system. Det kan man synes om eller ej, men det er altså det orgel vi spiller på, og vil vi vil have mest muligt ud af det, så må vi lære at spille på det.
                              Nogle spredte informationer, der kan have interesse:
                              • Dette ÄSO er på 29.000ha, 61 jagtlag og vedrører for os kun Sigislaryd
                              • Det endelige forslag betyder en meget lille gradvis nedgang over tre år. Dette får ingen betydning for os, da vi, hvis oplægget godkendes, fortsat kan regne med fri kalv. Det betyder dog, at vi ligesom i år kan risikere at kvoten på hele ÄSO overstiges, og at jagten derfor blæses af før tid. Hvis dette ikke overholdes indenfor 10% overskridelse kommer der repressalier. Anden gang lukkes ÄSO. Det ville få den betydning for os, at vi slet ikke tildeles elgkvote på Sigislaryd.
                              • I gennemsnit afskydes 5,3 elg pr. 1000ha og bestanden anslås til at være ca. det dobbelte.
                              • Den samlede jagttid/observationstid er 507 timer/ 1000ha. Vi ligger uden tvivl et godt stykke under, så det er bare ud i tårnene, hvis man vil have resultater.
                              • Der skydes for mange tyre i forhold til hundyr. Målet er derfor en øget afskydning af hundyr og en tilbageholdenhed med afskydning af tyre.
                              • Der søges om jagt på kalv og voksen indtil 31. januar
                              • Der ønskes en bedre indberetning af andet vildt fx vildsvin til http://www.viltdata.se .
                              En forbedringsmulighed for os selv:
                              • Opsamling og indberetning af elgobservationer, da det medvirker til bedre grundlag for kvotetildeling.

                              som svar til: Møde i Alsterbro- Kråksmåla Älgskötselområde #29437
                              Steen Hagedorn
                              Nøgleansvarlig

                                Der er møde i Alsterbro- Kråksmåla Älgskötselområde ÄSO. Jeg har tænkt mig at komme til mødet. Men alle interesserede er velkommen.
                                Dette ÄSO knytter sig til Sigislaryd. Ikke at forveksle med Algutsboda Älgskytsområde, som har med Rörshult at gøre.
                                Kontakt mig, hvis det har interesse.

                                Dagsorden lyder som følger:

                                Inbjudan:
                                Till jaktmöte (samrådsmöte) i ALSTERBRO-KRÅKSMÅLA ÄLGSKÖTSELOMRÅDE

                                Tid: Måndagen den 25 mars 2013 kl. 18.30
                                Plats: Folkets Hus Alsterbro
                                Kallade: Samtliga jägare och markägare inom ALSTERBRO-KRÅKSMÅLA ÄLGSKÖTSELOMRÅDE

                                Agenda:
                                1 Välkomna

                                2 Val av justeringsman

                                3 Vad står Alsterbro Kråksmåla ÄSO för

                                4 Information om Älgobs

                                5 Information om Avskjutning 2012/2013

                                6 Bedömning av den nuvarande älgstammen

                                7 Genomgång av det pågående arbetet inom vårt ÄSO

                                8 Information om Älgskötselområdets utbredning

                                9 Bedömd omfattning av älgskador på skog

                                10 Redovisning av rapporterade viltolyckor

                                11 Redovisning av övrig dödlighet älgar

                                12 Förslag till målsättning för älgstammens utveckling

                                13 Eventuella rekommendationer och regler

                                14 Förslag till skötselplan för tiden 2013 – 2015

                                15 Övrigt

                                Välkomna
                                Styrelsen

                                som svar til: Mere jagt på Rörshult #29436
                                Steen Hagedorn
                                Nøgleansvarlig

                                  Lammamo Jaktlag er ved at søge om optagelse i et Älgskytområde, som er interessant på grund af mulighederne for mere elgjagt på Rörshult.

                                  Kvoten for elg har altid været lille på Rörhult. Endda meget for lille i forhold til den størrelse området har. Rörshult er på ca 141 ha og vi har kun fået tildelt kalv i fire dage. Vi har derfor efter aftale med vores markejer været på udkik efter et passende ægteskab med et Älgskytsområde eller på mundret svensk ÄSO.

                                  Det er et led i den nye struktur for svensk elgjagt, at man etablerer âlgskytsområder, bestående af flere jagtlag i samme område, som udarbejder en älgskytselplan under ledelse af en styrelse, som sender det til godkendelse hos en Älgforvaltningsgrupp, som udarbejder en overordnet älgforvaltningsplan for deres älgforvaltningsområde. Denne sendes til Länsstyrelsen, som godkender og registrerer älgskytsområder. De udarbejder så på baggrund af disse indberetninger det kommende års planer, mål og jagttider.

                                  Såre simpelt og allerhel ….s bureaukratisk på ægte svensk vis. Under alle omstændigheder er det en struktur, der er værd at kende og begå sig i, da disse institutioner har rigtig meget indflydelse på vores jagtbetingelser. Når det er sagt, så har disse strukturer selvfølgelig den berettigelse, at elgen jo bevæger sig over store områder, der ikke følger matrikelnumre eller for den sags skyld länsgrænser. Derfor er strukturen for elgforvaltningen også nød til at have en tilsvarende makrostruktur. Man kan derfor også som jagtlag opnå større kvoter, når man indgår i et sådant älgskytsområde (ÄSO). Det betyder også, at vores kvote kan være bundet til disse overordnede strukturer. I praksis kan det betyde, at vores kvote er afhængig af, hvor meget der bliver skudt i det øvrige älgskytsområde. Vi skal derfor under elgjagten have forbindelse med vores ÄSO.

                                  Vi har i nogen tid ledt efter et passende partnerskab, der dækker Rörshult, for at få vores kvote forbedret. For nogen tid siden fik jeg kontakt med Algutsboda Älgskytsområde og aftalte med vores markejer, at jeg kunne gå videre med processen. Jeg har naturligvis været spændt på, om vi kunne nå at få det på plads inden den nye sæsons begyndelse.

                                  Der er nu i dag kommet besked om, at älgskytsområdets styrelse har bevilget os optagelse. Denne beslutning videregives til Länsstyrelsen i Kalmar. Vi skal så betale nogle gebyrer og i øvrigt bare vente på deres beslutning.

                                  Nu må vi jo se, men mon ikke vi skulle få vores elgkvote på Rörshult noget op i år?

                                  Med venlig hilsen
                                  Johnny Olsson

                                Viser 15 indlæg - 721 til 735 (af 739 i alt)