Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Fodring den 15-3-14
Gødeshult tårn 3.
Batterier er OK, og den spreder fint ved tryk må testknap, men der er brugt meget lidt majs. Der må være noget galt.
Majs før: 6 cm
Majs efter: 0 cmGødeshult tårn 3.
Kører fint.
Majs før: 21 cm
Majs efter: 3 cmSigislaryd første foderplads
Batterierne er ok, men der er noget galt med automaten. Den kører kun langsomt i ca 1-2 sekunder ved tryk på testknap.
Majs før: 35cm
Majs efter: 0 cmSigislaryd foderplads ved vendeplads
Automaten kører, med der kommer ingen majs ud da det er rådnet sammen til klumper. Der er 4 huller på størrelse med en lillefinger, i siden på tønden hvor vand kan sive ind. Det ser ud til at de tidligere har været brugt til fastgørelse af ben mens tønden har været brugt i en anden type foderautomat.
Majs før: Skal tømmes og fyldes igen efter reparation af huller.
Majs efter:Rørshult tårn 1.
Kører fint.
Majs før: 14 cm
Majs efter: 4 cmRørshult tårn 3.
Kører fint.
Majs før: 17 cm
Majs efter: 7 cmHøkaskruv foderplads ved Christiansvej
Kører fint.
Majs før: 13 cm
Majs efter: 0 cmHøkaskruv foderplads på den blinde vej
Kører fint.
Majs før: 34 cm
Majs efter: 6 cmHøkaskruv foderplads ved tårn 7
Ny automat.
Majs før: 14 cm
Majs efter: 4 cmHøkaskruv foderplads på bagvejen
Ny automat.
Majs før: 74 cm
Majs efter: 0 cmDer er 4 næsten fulde tønder majs i laden på Høkaskruv. Heraf en med meget støv i.
Jeg har tømt den blå plast tønde der står på hjørnet af den blinde vej og tværvejen.
Jeg har ikke taget majs nogen andre steder så beholdningen der er som fra sidste fodring.
Peter
Jeg syntes at det er fint at vi bruger forum til at udveksle ideer og evt. problemstillinger.
Kontorstol sagaen er ofte diskuteret, og vi bliver sikkert aldrig helt enige, men det er fint med en diskussion om det.
Men jeg vil opfordre til at bevare en pæn tone overfor hinanden, og ikke blive personlige.
Det er ikke klædeligt at vi skal deles op i kategorier efter vægt, hårfarve, indtægt eller andet.
Lad os gå efter bolden, og ikke hinanden, og fremfor alt, at respektere hinanden og hinandens forskellige holdninger.Venlig hilsen
Kenneth-suk- så skal den skamredne krikke åbenbart af stalden igen.
CL ved fra tidligere forsøg udmærket, at der er massiv modstand mod hans hønsehusbrædder, og tilsvarende stort ønske om at bevare kontorstolene – eller noget, der ligner.
Det kan vel ikke være noget stort problem at medbringe en bænk af egen tilvirkning og under jagten at hænge den forhadte kontorstol ud over kanten i en til formålet medbragt strop?
Jeg er uforstående overfor ideen om at afskaffe en i årevis tilfredsstillende løsning, blot for at tilgodese et behov hos en minoritet, hvis væsentligste problem tilsyneladende består i for stor afstand mellem navlen og rygraden.
Men lad det komme til en afstemning:
Gruppe 1: Kontorstolshaderne(haderen?) :
Gruppe 2: Kontorstolselskerne:
Ste – stem – stem – ellers bestemmer Kejseren!
LÆNGE LEVE KONTORSTOLENE!
mvh rolfLaden på Rørshult er det perfekte sted at prøve stole. Der er plads til at alle der måtte ønske det kan have sin favoritstol stående.
Det er bare endnu et argument for at få en fodermaskine op at køre igen derude, så snart som muligt.
Peter
Diskussion af emnet "Stole" blev behændigt undgået på årsmødet, sikkert for at undgå blodsudgydelser. Desuden var der mange andre ting der skulle besluttes og kun nogle få timer til rådighed…
Det er helt klart noget der er mange forskellige meninger om, og vi bliver nok nød til at diskutere det for at undgå situationer som sidste år hvor nogle fjernede den eksisterende stol og erstattede den med noget andet, som de lige syntes var godt. Dette førte så igen til at andre blev lettere utilfredse.
Vi har alle forskellig størrelse, vægt, knæproblemer, rygproblemer og andre skavanker, så det er svært at finde noget der passer alle.
De stoletyper jeg har hørt nævnt indtil videre er:
Kontorstole
Havestole/firbenede spisestuestole
Et flytbart bræt, eventuelt med fakirsøm i (foreslået af nogle der ikke syntes om løsningen)
Indstilleligt bilsæde på et understel, evt med sædevarme.
LænestolSelv er jeg tilhænger af en lænestol eller et bilsæde i grisehusene, men jeg har forståelse for argumentet om at kontorstole nok er de mest fleksible med hensyn til indstillingsmuligheder.
Nogle mener det er vigtigt at stolen kan dreje. Hvis stolen står i et åbent tårn er jeg helt enig, men hvis den står i et svinetårn er det mindre væsentligt. Der er sjældent tale om hurtige skud, og som regel vil det være ud af vinduet mod fodermaskinen.
Nogle kontorstole knirker, men i mange tilfælde kan det løses hvis de bliver vedligeholdt. Det er den pris man må betale for fleksibiliteten.
Et flytbart bræt er billigt og indstilleligt, men det går ikke som eneste løsning. Der er for mange der ikke kan holde ud at sidde på det i længere tid.
Hvis vi fortsætter med at udskifte de små gamle grisehuse med nye og større, hvor der er der plads til både en kontorstol og en anden stol, kan flere få mulighed for at sidde som de gerne vil.
Et flytbart bræt der kan tages af og stilles op ad væggen fylder ikke ret meget. Det er OK med mig hvis der er nogle der mener det er en god løsning, men der skal som minimum være plads til en kontorstol samtidig.
MVH Peter
Lammamo fået et nyt konto nr. som allerede nu er gældende.
Alle betalinger om det er kontingent, gæste pladser eller andet, skal indsættes på følgende konto: 6494 2006517mvh
KennethTilføjelse til punkt 6:
Gæstebetaling er i øjeblikket meget billig, og kan måske øges. Hvis en gæst skal betale det samme på et år som et medlem skal han være på jagten 13000/150=86 dage eller næsten 3 måneder om året. Bukke premieren er så ikke indregnet, men der er stadig meget stor prisforskel på at jage som gæst og som medlem.
Jeg er godt klar over at dette er et følsomt emne da mange sparer mange penge samt en fodertur og en arbejdsweekend ved reelt at dele en plads. Er det rimeligt eller er der mulighed for en justering?Det er meningen at hvert nyt forslag skal ligge som et nyt sideordnet debatoplæg, hvor der er mulighed for at kommentere det enkelte indlæg. dette indlæg er derfor blevet flyttet.
Vi skal øge jagtudbyttet og mindske presset på de hårdest belastede fodersteder. Det skal ske ved:
1. At sørge for at der er mindst 2 og helst 3 fungerende fodersteder med fungerende grisetårne på hver af satellitterne, så det er interessant at tage en konsortiekammerat eller gæst med alle steder.2. Have mindst 4 og gerne 5 fungerende fodersteder på Høkaskruv.
3. Der skal til efteråret købes et lastvognslæs sukkerroer eller roer som fordeles passende på foderstederne.
4. Regel om forbud mod jagt i en periode før fælles jagter ændres til at der kun må jages på anstand fra eksisterende tårne og stiger i en periode før fælles jagter. Den uro anstandsjagt giver er minimal i forhold til fordelen ved den ekstra frihed. Og der færdes jo i forvejen skovarbejdere og andre gæster i skoven på alle tider af året.
Eventuelt opretholdes total forbud i perioden før elg premieren, da vi er mange mennesker der investerer meget tid og ressourcer i netop denne jagt.
Som det er nu er store dele af efteråret blokeret (hvis ellers jeg har forstået reglerne rigtigt) af jagtforbud på grund fælles elgjagter hvor tilslutningen og udbyttet er ret begrænset.5. Forbud mod jagt fra tårne hvor der lige er skudt vildsvin fjernes. Hvis vi har nok fungerende foderpladser vil der indstille sig en naturlig balance mellem udbud og efterspørgsel, hvor grisene går derhen hvor de mener at kunne spise i fred, og jægerne går derhen hvor de mener at kunne skyde vildsvin. Igen mere frihed.
6. Finansiering: Øgede afskydningsafgifter og ekstraordinære jagtlejeindbetalinger afhængig af de aktuelle udgifter.
7. Eventuelt en ekstra arbejdsweekend om efteråret så vi ikke skal vente et helt år på at et væltet tårn bliver flyttet eller repareret. Det behøver ikke være en arbejdsweekend hvor hele konsortiet er der på en gang. Hvis vi deler det op i mindre arbejdsgrupper vil vi både kunne få løst nogle af de større opgaver, og gå på jagt når vi nu er der alligevel.
Oplæg til en Konstruktiv debat:
Ifølge den nye konsortieaftale bliver jagtlejen igen i år 13.000 kr, hvilket er billigt for 976 HA flot jagt, men stadigvæk er det da en pæn klat penge. Dertil koster det hurtigt 1000 til 1500 kr til transport og diverse hver gang man tager derover. Så det kan nemt løbe op i 20-25.000 pr år.
Dyrene er der, men vores afskydning er for lille i forhold til jagtens størrelse og antallet af medlemmer.
Afskydningen kan forbedres ved at bruge flere penge på foder, tjære, sliksten, tårne og grisehuse m.m.
Andre konsortier bruger en væsentlig større del af deres budget på disse poster end vi gør.Som jeg forstår det findes de ekstra penge det koster ikke i vores budget. Og med den nye konsortieaftale kommer de det nok heller ikke næste år.
Hvis jeg skal vælge imellem at bruge 20-25.000 pr år som i dag, og nedlægge et stykke vildt hvert andet år, eller at betale 2-3.000 kr mere og så nedlægge 2-3 stykker vildt om året vil jeg vælge det sidste.
Jeg ved at der er mange der har gjort de samme overvejelser, men er der nogle der mener det er afgørende vigtigt at vi holder jagtlejen på et absolut minimum?Noget af den ekstra indtægt kunne komme fra en fast afskydningsafgift på f.eks. 500 kr. pr dyr uanset om det var et medlem eller en gæst der skød. Så er det dem der skyder mest der også betaler mest.
Man kunne tage f.eks 1000 kr for dyr der er tilladte ifølge jagtloven, men som vi i konsortiet har valgt at skåne. Ikke noget med dummebøder og den slags. Bare en højere pris og så eventuelt et tillykke med dyret. Så bliver der færre sure miner og mindre snak i krogene fordi en eller anden er kommet til at skyde en pyjamasgris eller lignende.
De sidste penge kunne komme fra en ekstrabetaling der vedtages en eller to gange om året afhængig af hvordan kassebeholdningen ser ud, og hvad vi mener der skal laves.
Peter
bare bliv ved – de er da noget dyre i majs. måske vi skal overveje noget mere systematisk grævlingejagt? mvh rolf
