Rettidig omhu, det er lige dig, Rolf. Jo, vi skal selvfølgelig have et konsortiemøde. Spørgsmålet er hvornår og hvordan. Hvor længe skal vi afvente normaltilstande, hvor grundlovens rettigheder om forsamlingsfrihed genindføres i DK?
Fordelen ved et rigtigt møde er åbenbar. Det vil være noget mere festligt med et møde, hvor vi samtidigt kan få en god middag og et glas rødvin, som vi plejer.
Men ….. vi kan også bide al skam i os og afholde konsortiemødet online? Fordelen ved det er, at vi så kan komme i gang med planlægningen af den forestående sæson.
Hvor meget haster det? Vores regler siger senest primo april. Kenneth og jeg har drøftet det og har foreløbigt besluttet lige at se tiden lidt an. Jeg kommer retur.
Forslag, ide'er, og ændringer, som du ønsker behandlet på konsortiemødet, må du gerne fremsende til Styregruppen snarest muligt, og gerne efter behandling i det relevante udvalg.