Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Jeg observerede og skød en tromletyk grævling fredag aften på Sigislaryd. De bør ikke være gravide på denne tid af året, så den har nok en del majs på samvittigheden.
Da jeg sad i tårnet havde jeg lejlighed til at studere resterne af de hvepse der overfaldt mig tidligere i år. De var væsentligt større end almindelige hvepse, formentlig af typen Stor gedehams, eller træhvepse. Det forklarer hvorfor de var i fuld aktivitet selvom det var aften, og hvorfor deres stik gjorde temmelig ondt.
Papirvæggene i deres bo er væsentligt tykkere end i almindelige hvepsebo, og en sjov detalje er at de havde tætnet grisehuset. Huset har tag af bølgeblik. Først troede jeg at hullerne mellem bølgerne i taget og træpladerne var blevet tætnet med fugeskum, men opdagede så at materialet var det samme som hvepseboet.
På Gødeshult skød jeg lørdag aften ca kl 22 en anden grævling. Ca en time senere kom der en til. Om den forsøgte at æde eller voldtage liget af den første ved jeg ikke, men det lød helt vildt. Den blev også skudt. Begge var mere almindelige af størrelse.
I tilfælde af at nogen skulle have problemer med at finde knappen er her lige et par billeder.
Det er ikke meningen at man skal åbne låget til brønden. Det er vist nok meningen at det skal lukkes med lås eller skrues fast.
Slangen kan trækkes ca 1/2 meter ud. Pas på ikke at skubbe den helt ind i hullet efter brug.
Der er nu klippet en vej i græsset ned til brønden.
Dog er jorden lidt knoldet, så dem med lave 2 hjulstrækkere, skal nok ikke køre mere end halvvejs.
Jeg har taget de værste knolde, men har gemt nogle gode knolde, til andre friske som vil hjælpe
/Kenneth
Info til jer som har gæst med til bukkejagten.
Husk at betal for jeres gæst(er) INDEN bukkejagten.
Betalingen skal være registreret på vores konto, inden jeres gæst går på jagt, ellers er der ingen jagt for jeres gæst.Betaling skal ske på konto: 6494 2006517
Dette gælder kun for div. fællesjagter. ( Bukke og Elgjagt )
/Kenneth
Jeg har lige været på Sigislaryd for at jage. I det første tårn sad et hvepsebo, 1/4 kugle med diameter som en fodbold. Jeg rev det ned med en lang kæp, og løb hurtigt væk. Efter et par sekunder var jeg blevet stukket 3-4 gange i røven, mere præcist venstre balle. Hvorfor de lige valgte venstre balle ved jeg ikke, men det giver slagside når jeg forsøger at sidde.
Jeg kørte så ud til tårnet for enden af vejen. Der er også hvepse. Så er i advaret. Jeg gjorde ikke noget ved dem da jeg har fået nok for i dag.
Jeg har revet 5-6 hvepsebo ned i forskellige tårne i foråret. Hvis det bliver gjort når de er små er det ikke noget problem. Vi bør måske have det med i foderinstruksen, så man ikke skal slås med dem når man skal på jagt.
Jeg tilstår at stå bag dele af svineriet, selvom det ikke var tænkt som hærværk. Jeg plejer at sprøjte lidt tjære på jorden eller en træstub inden jeg går op i huset. Ved to tilfælde i efteråret fik jeg ikke gjort det, og lavede i stedet en streg under vinduet på tårn 7 på Høk og på tårnet længst ude på Gødes. Det så ikke specielt påfaldende ud.
En anden må have syntes det lignede begyndelsen til en smiley, og gjort den færdig. Da jeg i foråret kom forbi tårnet på Høk og opdagede det, syntes jeg det så yderst upassende ud. Tjæren trænger godt ind i træet så jeg tvivler på at det vil blive meget pænere hvis man forsøger at slibe det væk. Men i tårnet stod en dåse tjærespray, og jeg prøvede at male det over.
Dysen var imidlertid stoppet, og jeg pillede den derfor af og pressede ventilen på dåsen ned med en pind. Det var en rigtig dårlig ide og resulterede i noget værre svineri og den graffiti lignende tegning på tårnet. Grundet manglende rettidig omhu fik jeg ikke gjort mere ved det.
Når jeg kommer forbi næste gang vil jeg prøve at male det over med en jævn sort firkant. Hvis det ikke bliver pænere af det må løsningen være at skrue et stykke krydsfiner over.
Hvis en anden kommer forbi med en tjærespary vil jeg være taknemmelig hvis i vil male det over på en pæn måde.
Konklusionen må være at man ikke skal sprøjte tjære hvor det kan ses.
Er der nogen der har en velegnet kost/børste til at rense skorstensrør liggende, eller ved hvad man skal bruge, og hvor man får fat i sådan en?
De der har skorstensrør der skal renses kunne evt. splejse om det nødvendige grej?
hej per,
al respekt for din omhu og omsorg for hygiejnen, men jeg vil være ked af, ikke at kunne hente sommerens vandforsyning med en omhyggeligt rengjort og opbevaret spand og ditto snor. er der andre eller andres meninger? lad høre!
mvh rolfer der nogen konkrete tiltag mht vandforsyningen – altsåudover den spand med snor i, som jeg har installeret ved brønden?
mvh rolfI de udmærkede links til svensk jagt nederst på forsiden, er der et link til beskrivelse af hvordan man registrerer og udskriver sit svenske jagttegn for 2014-15.
i tilfælde af at nogen ikke lige ser det er det her:
http://www.jaktojagare.se/jaktkortet-nu-online
Og her er et link til den side hvor man logger ind som dansk jæger:
https://jagarregistret.naturvardsverket.se/Auth/B2B
Det virker.
Det er et godt spørgsmål. Svaret er desværre nok at det er svært at bevise om ændringer af denne art virker eller ikke virker med mindre man har et meget stort jagtareal og laver forsøget over lang tid på mange foderpladser, samtidig med at man omhyggeligt registrerer og laver statistik på grisenes færden.
Sådanne storskala forsøg er mere end vi kan overkomme. Jeg syntes bare det var påfaldende at både grise og grævlinger forsvandt fra både Gødeshult og Rørshult sådan cirka da automaterne blev skiftet. Det kunne også være tjæren i tjæreautomaten der skræmte dem. Tjæren er fortyndet med husholdningssprit, men det bliver pumpet ud midt på dagen, så lugten burde være helt væk om aftenen, med mindre der er noget tungt flygtigt i denatureringsmidlet som generer grisene.
Heldigvis kom soen og smågrisene hurtigt tilbage på Gødeshult, og de ser jo ud til at hygge sig fint.
Et andet forsøg jeg overvejer at lave er at bygge to identiske foderautomater der står 5-10 meter fra hinanden og er placeret så det er lige let for grisene at komme til begge automater.
Begge automater skal overvåges samtidig med et kamera der tager 1-2 billeder i minuttet hele natten. Billederne sættes sammen til en time lapse film, hvor man kan se om grisene først går til den ene eller den anden automat.Den ene automat skal køre præcis som vores andre automater, og på den anden kan man så ændre indstillinger, fodertype, duft og smagsstoffer m.m.
Hvis effekten ikke er 100% sikker kan man bytte om på de to automater for at undersøge om grisene bare følger deres sædvanlige veksel, eller om de virkelig foretrækker den ene frem for den anden.
Det bør kunne give masser af underholdning og svar på nogle af vores spørgsmål.
Jeg er enig i at siden der er kommet styr på fodermængderne er det gået godt med både grise og budget, så der er absolut ingen grund til panik. Derudover er det fint at vi slipper for at skulle slæbe store mængder foder ud hver anden uge.
Vi har taget et skridt i retning af at optimere foderforbruget i forhold til antallet af grise, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at vi nu har den endegyldige og bedst mulige foderplan.
Der er nok ingen der ved hvordan grise tænker, men helt dumme er de ikke, og huske kan de sikkert også. Så hvis de kan gå over på Jönson's eller Svenson's griserestaurant og spise 5 gange så meget som hos os plus dessert, kan det da godt være de vælger det først.
Noget helt andet. De nye automater spreder meget effektivt, og det bør jo så gøre at grisene skal bruge mere tid på at gå rundt ved foderpladsen for at finde det. Men hvis man spreder 400 gram majs i en cirkel med radius på 3 meter bliver det ca 14 gram pr kvadratmeter. Det er ikke meget. Det bør ikke være noget problem for dem med deres gode næser. Spørgsmålet er så hvor langt der kan være imellem majs kornene før grisene ikke gider mere.
Vi kunne evt prøve på en forsøgsplads at sætte en spand omkring sprederen som på de gamle automater, og så klippe nogle slidser i spanden så en del majs ender lige under automaten og en del bliver spredt. Slidserne kan så evt. klippes større efter noget tid. Det vil give et par nemme mundfulde til de hurtige, mens de stadig skal lede efter resten.
